opgiver forbud mod burkaer
Du må ikke og det må du heller ikke – vis en ikke viser sin ansigt åbenlyst – som alle alle andre gør, så kan man jo kun fatte mistanker om hvorfor vedkommende gør sådant.
At ibland de ædle Tuareg sådan noget var skik og brug i århundrede (og blev forbud til at bryde deres kultur af besættelsesmagten), kommer ikke os ved og heller ikke sagen her.
Når jeg hopper af motorcyklen skal jeg sørge for ”demaskeringen” i en fart,
eller jeg risikerer hvad som helst i nervøse reaktioner og misforståelser…
Den anonymitet, et gemt ansigt giver, er meget, meget mere, end hvor frihed, åbenhed og sikkerhedsmani kan fordrage.
Så meget er sikkert.
Hvor kultur? (klick, læs tysk artikel)
Den militære hilsen med hånd til hovedet skylder vi den bevægelse, der var fornøden til at løfte visiret på hjelmen – denne gang, når ridderen ville passere vogterne ved porten.
De skulle se ansigtet, til at se, at vedkommende var med i holdet…
Ansigtskontrol i 1.000 efter Christi. – Ansigtskontrol i 2.009 efter Christi.
Det er det, vi i grunden debatterer.